In Før & efter billeder/ Inspiration/ Mit liv/ Rudesøvej 4

En fantastisk forvandling af hus i Holte

Da min ex og jeg tilbage i 2017 besluttede os for at flytte fra en lejlighed i Gentofte, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forstillet mig, at vi ville bo i sådan et skønt hus. Og dog!

Jeg arbejder meget med “den indre verden”, dér, hvor man skaber sine drømme før de kan manifestere sig i “den virkelige verden”. Jeg havde gjort mig mange tanker om et nyt hus.

Der blev kigget på mange forskellige huse, som alle havde noget, vi godt kunne lide. Og selvom jeg “forelskede” mig i flere af dem undervejs, var jeg klar til at give slip, hver gang en’en fik øje på noget, der ikke duede. Min tanke var hele tiden:”Der dukker noget bedre op”.

Vi nåede til det punkt, hvor vi ikke gad kigge på flere huse. Markedet var scannet – og det rigtige var der bare ikke!

Vi tog i sommerhuset for at slappe af og lade nyt hus være nyt hus!
Men…… jeg kunne alligevel ikke dy mig for at kigge på JESPER NIELSEN hjemmesiden, hvor jeg fandt et helt specielt hus, der lige var sat til salg (derfor havde vi ikke set det før).

Købt på en uge

Det var en mandag aften vi sad i sommerhuset – onsdag så vi huset 1. gang – fredag så ex’en det 2. gang – lørdag skrev han under på købskontrakt og søndag skrev sælger under. KØBT PÅ UNDER 1 UGE!

Jeg brugte RIGTIG meget tid på google, pinterest og i butikker og loppemarkeder rundt omkring i landet, for at finde inspiration til vores nye hjem. Det er jo altid en udfordring, når to stile skal slås sammen til én. Vi fredede begge nogle få ting – og så startede vi ellers forfra.

Dette er mit eget moodboard til huset i Holte

Husets opgradering til version 2.0

KØKKENET
FØR

EFTER

Køkkenet blev lavet helt om – dog holdt i husets stil med lyst træ – med et nyt snedkerkøkken, som vi selv designede, så opvaskemaskinen blev skjult. Vi tilføjede kobber til det lyse træ. Både den håndlavede håndvask og lamper er i kobber. Armaturet til håndvasken fandt vi på udsalg i Green Square og komfur og køleskabet er fra ILVE – alt sammen i børstet kobber.

STUEN
FØR

EFTER

Idéen til det specielle sofabord fandt jeg hos Laura Bergsøe, efter jeg forgæves havde forsøgt at finde et passende sofabord på google. Bordet her er lavet af ask fra Dyrehaven, Ibenholt og 6000 år gammel moseeg. Den blågrønne sofa Og lænestolen er fra Bo-Tikken.

Forskellige materialer

De 5 forskellige lamper blev købt af flere omgange på udsalg. Jeg var vild med materialerne: mørkt træ, beton, kork, stål og marmor og havde en idé. Vores ihærdige elektriker fandt løsningen på mit ønske om, at lamperne skulle hænge samlet og forskudt.

VORES SPISEPLADS
FØR

EFTER

FØRSTE SAL
FØR

EFTER

BADEVÆRELSE & WALK-INN
FØR

EFTER

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial