Din personlige Inspirations Partner

At skabe et hjem som skal afspejle din personlighed, tager mange år.
De fleste mennesker samler og køber ting år efter år, men kan have svært ved at bruge og sætte tingene sammen, så det i en helhed afspejler, det man havde forestillet sig, i sit indre.

Nogen gange er vi bare rigtig meget i tvivl… og har muligvis ikke tiden til at fordybe os, og betragter det som et uoverkommeligt projekt at gå i gang med, og man ender med at lade “stå” til og man “flytter” bare ikke rigtig ind.

Når man går igang med et flytteprojekt (for det er stort at skulle flytte – man flytter fra noget, man kender – til noget nyt og ukendt) opstår der ofte rigtig mange spørgsmål. Her er nogle få af dem:
1. Hvilke farver skal jeg vælge og betyder noget for mig?
2. Skal det være minimalisktisk eller hygge stil?
3. Hvordan gør jeg det funktionelt?

At være Inspirations Partner betyder for mig først og fremmest, at være god til at lytte til dine ønsker og behov.
Vi skal i samarbejde og finde frem til at skabe det hjem du altid har ønsket dig – men det er mig, der skal få det til at lykkes.

Hvem er jeg og hvad er det jeg kan.
Mit navn er Sara Lotz – jeg er nysgerrig, modig og vedholdende i alle de projekter jeg indgår i. 

Jeg elsker at skabe og se muligheder, og jeg besidder en ukuelig vedholdenhed, som hjælper mig til at få ting til at ske.

Jeg har de sidste mange år tilegnet mig praktisk erfaring i flere hus og forretningsprojekter, og jeg har i den proces fundet ud af, at jeg er god til at skabe og se muligheder i det, der allerede eksisterer. Mange gange kan det være få ændringer, der skaber en helt ny atmosfære i et rum.

Med min farveforståelse og øje for detaljen – og det unikke, får jeg altid enderne til at mødes i et personligt udtryk.

Min erfaring og glæde ved at arbejde med dream/mood boards, vil jeg gerne dele med dig. Jeg har brugt det meget i mit terapeutiske arbejde med stor succes. Med et dream/mood board er du selv med til at drømme, iscenesætte og følge din drøm – et uvurderligt værktøj, når vi sammen skaber dit nye hjem.

Jeg har altid haft interesse for at skabe et smukt hjem. Et hjem jeg synes var smukt, som jeg kunne lide og som jeg trivedes i. Og når jeg kigger tilbage opdager jeg at, alle mine hjem haft en “signatur” – af Sara. Du ved, når folk siger:”Det er lige dig!”.

Det er blevet tydeligt for mig, at jeg har en evne til skabe enkelhed i et hjem – dog med et tvist og ro for øjet ved bl.a. at bruge alle hjemmets elementer og farvernes funktion, så det giver sammenhæng og balance i et rum.

Er du blevet nysgerrig og vil høre mere om, hvordan jeg kan inspirere dig, så ring eller skriv med det samme!.
Email: sl@saralotz.dk
Mobil: 23616706

Kig på de forskellige muligheder & priser her.

Glæder mig til at give dit hjem et nyt udtryk.

Kærligst
Sara

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial